Kramme- & Nærværsspace – fællesskabet
Kramme- & Nærværsspace er et sted at høre til – også de dage, hvor du ikke har brug for andet end at være sammen med andre.

Kramme- & Nærværsspace er TSF’s bløde fællesskabsrum. Et sted, hvor du kan komme, lande og være sammen med andre mennesker uden at skulle præstere, udvikle dig eller nå et bestemt sted.
Her er der plads til nærvær, ro, menneskelig kontakt og den helt enkle oplevelse af ikke at skulle være alene.
Hvem er Kramme- & Nærværsspace for?
Kramme- & Nærværsspace er for dig, der længes efter et trygt og uformelt rum med plads til kontakt og fællesskab.
Du behøver ikke have erfaring med tantra, kende nogen på forhånd eller komme med en bestemt intention. Du kan komme alene eller sammen med nogen, du kender.
Hvad kan Kramme- & Nærværsspace give dig?
Måske går du hjem med mere ro i kroppen. Måske med følelsen af at være blevet set, holdt eller bare have været en del af noget.
Kramme- & Nærværsspace minder os om, at nærhed ikke behøver føre til noget. Et kram kan bare være et kram. Kontakt kan bare være kontakt. Og nogle gange er det netop det enkle møde mellem mennesker, vi har brug for.
Hvad sker der i Kramme- & Nærværsspace?
Rummet er mindre undervisningsbaseret end vores øvrige Spaces. Der kan være enkle invitationer og små øvelser, men der er også plads til bare at være. Vi kan blandt andet invitere til:
- Grounding og at lande i kroppen
- Nærvær og ro
- Kram og holding
- Bevidst, enkel berøring
- At give og modtage kontakt
- Samvær og fællesskab
- At mærke egne grænser og behov
- At være tæt på andre uden at skulle noget mere
Rammerne for Kramme- & Nærværsspace
Særligt for Kramme- & Nærværsspace
Dette Space er TSF’s fællesskabssamling og har en mere uformel ramme end vores øvrige Spaces.
Du bestemmer selv, hvor meget du ønsker at være i kontakt med andre. Du kan deltage i invitationerne, tage en pause, være observerende eller blot nyde at være i rummet.
Påklædning
Kramme- & Nærværsspace foregår fuldt påklædt. Kom gerne i blødt og behageligt tøj, du kan slappe af og bevæge dig frit i.
Berøring
Berøringen er enkel og ikke-seksuel. Det kan blandt andet være kram, holding, en hånd på ryggen eller anden rolig og omsorgsfuld kontakt.
Et kram er altid en invitation – aldrig en forventning. Du behøver ikke have lyst til fysisk kontakt for at være en del af fællesskabet.
Tantrakit
Du behøver ikke særligt udstyr til Kramme- & Nærværsspace. Medbring gerne dit standard tantrakit, hvis det hjælper dig med at føle dig hjemme og komfortabel.
Kramme- & Nærværsspace er et sted at høre til – også de dage, hvor du ikke har brug for andet end at være sammen med andre.
Find et Kramme- & Nærværsspace-event
Se kalenderen, og læs altid det konkrete event inden tilmelding – her står aftenens tema, underviser og det praktiske.
