Et trygt rum for personlig udvikling
Tantra Space Fyn – i daglig tale TSF – er stiftet af Maria Lehnskov.

Det begyndte med et ønske om at udbrede og afmystificere kendskabet til tantra.
Siden voksede en mission om at skabe et trygt rum for personlig udvikling – med et særligt hjerte for unge mennesker.
Med tiden er endnu en passion blevet en vigtig del af TSF: at skabe fællesskab. Et sted, hvor der er plads til mennesker uanset seksualitet, erfaring, livssituation og ståsted i livet.
TSF begyndte i et lille hus på bare 50 m². I dag holder vi til i hovedbygningen på Billeskov Gods, hvor rammerne giver plads til både fordybelse, udvikling og fællesskab.
I dag tilbyder Tantra Space Fyn flere ugentlige events – hos os kaldet Spaces – med forskellige temaer, niveauer og rammer. Fælles for dem er, at du ikke behøver være et bestemt sted i livet for at være med. Du kommer med det, du er – og ikke er 🫶
Et fællesskab med plads til flere
550+
sjæle i Facebookgruppen Tantra Space Fyn Fællesskab
50+
mennesker bruger aktivt TSF og vores Spaces
Nogle kommer ofte, andre en gang imellem. Nogle kommer alene, andre sammen med nogen. Fælles er, at TSF skal være et sted, hvor der også er plads til den næste, der træder ind ad døren.
“Der er altid plads til én mere.”
– som Maria altid siger

Ren intention
I TSF er den rene intention en grundpille. Vi øver os i at møde os selv og hinanden med bevidsthed, nysgerrighed og respekt – uden skjulte dagsordener og uden forventning om, at et møde skal føre til noget bestemt.
Tantra kan rumme krop, sensualitet, seksualitet, energi og berøring. Men TSF er aldrig et seksuelt tilbud. Berøring er ikke en invitation til mere, en kropslig reaktion er ikke et samtykke, og nærhed behøver ikke føre nogen steder hen.
For os handler ren intention om at være tydelig i det, vi kommer med, tage ansvar for vores egne grænser og møde den anden som et menneske – ikke som et middel til at få et behov opfyldt.
Vi mødes i kærlighed, nænsomhed og omsorg – både for os selv, for hinanden og for det fælles rum, vi skaber sammen.
Bevidsthed frem for stimulation.
Mød menneskene bag TSF
Maria og hverdagsheltene får huset og fællesskabet til at hænge sammen.
