BLISS – for jer, der allerede har en relation
BLISS er tid til relationen – ikke for at gøre den rigtig, men for at møde hinanden mere bevidst.

BLISS er TSF’s Space for jer, der allerede har en relation og ønsker at gå ind i tantraen sammen.
Her er relationen jeres fælles udgangspunkt. I får et rum, hvor I kan sænke tempoet, være nysgerrige på hinanden og undersøge nærvær, kontakt, krop, energi og bevidst berøring uden hverdagens vante roller og gøremål.
BLISS handler ikke om, hvordan en relation bør se ud. Det handler om at skabe tid og opmærksomhed omkring den relation, I allerede har.
Hvem er BLISS for?
BLISS er for eksisterende relationer. I kan være kærester, ægtefæller, elskere eller på anden måde have en relation, som I ønsker at udforske sammen.
I behøver ikke være to. BLISS kan også være for relationer med mere end to personer, når I kommer som en eksisterende relation og ønsker at arbejde sammen.
Hvad kan BLISS give jer?
BLISS kan give jer tid til at mødes uden nødvendigvis at skulle løse noget.
I kan opdage nye sider af hinanden, mærke det velkendte på en ny måde eller blive tydeligere på, hvad I hver især længes efter, nyder eller har brug for.
Nogle gange kan det skabe mere nærhed. Andre gange større tydelighed. Pointen er ikke at skabe en bestemt oplevelse, men at give relationen et rum, hvor I kan være nysgerrige sammen.
Hvad arbejder vi med i BLISS?
Temaerne varierer fra gang til gang og kan blandt andet være:
- Nærvær og kontakt
- At se og møde hinanden på ny
- Bevidst berøring
- Kropsbevidsthed og sansning
- Energi og åndedræt
- At give og modtage
- Grænser, ønsker og kommunikation
- Intimitet, sensualitet og seksualitet
- Tantramassage og massageelementer
- At være sig selv og samtidig være i relationen
Øvelserne foregår altid i den relation, I er kommet sammen i. I bliver guidet gennem aftenens tema, men I mærker selv, hvordan invitationerne passer til jer.
Rammerne for BLISS
Særligt for BLISS
BLISS er for eksisterende relationer, og I tilmelder jer sammen. I arbejder med hinanden gennem Spacet.
Det er vigtigt, at hver person i relationen deltager som et selvstændigt menneske. Et ja fra én er ikke et ja fra den anden, og I kan have forskellige grænser, ønsker og tempo undervejs.
BLISS er ikke omfattet af VIP-medlemskabet.
Påklædning
Påklædningen afhænger af aftenens tema. Der kan indgå sarong og nøgenhed, men alt er en invitation, og nøgenhed er aldrig et krav.
Berøring
Berøring er ofte en central del af BLISS og kan blandt andet være holding, massage, strøg, sanselig berøring og andre kropslige øvelser mellem jer.
Berøringen foregår inden for øvelsens ramme og med samtykke fra hver enkelt. I inviteres til at være nysgerrige på det, der faktisk mærkes, frem for at antage, hvad den anden ønsker.
Kys er velkomne.
INGEN penetration – gælder alle åbninger.
Tantrakit
Til BLISS medbringer I et standard tantrakit til hver person. Afhængigt af aftenens tema kan der være behov for sarong, håndklæder, lagen, vådlagen eller olie. Det vil fremgå af det konkrete event.
BLISS er tid til relationen – ikke for at gøre den rigtig, men for at møde hinanden mere bevidst.
Find et BLISS-event
Se kalenderen, og læs altid det konkrete event inden tilmelding – her står aftenens tema, underviser og det praktiske.
